Kan du forbedre dit liv eller er alt optimalt?
Det kan du finde ud af ved f.eks. at prøve at vurdere nedenstående livsområder. Giv hvert enkelt livsområde karakter fra 1-10. 1 gives som den laveste karakter (når det ser meget skidt ud) og 10 gives som topkarakter (alt er optimalt - intet kan forbedres).
Du kan sikkert føje mange flere områder på der er relevant for dig, og hvis det er tilfældet vil jeg anbefale at du bruger lidt tid på dette. Hvis nogle af livsområderne viser sig ikke at være helt optimale, så spørg dig selv: Hvad vil jeg gøre ved det?
Mange vælger ikke at gøre noget ved det. De vælger at leve livet i en "ventesal", hvor de venter på at tiden skal ændre deres tilværelse. Dette sker typisk ikke! Et parforhold eller et job bliver typisk ikke anderledes, blot fordi tiden går. Og har man bestemt sig for at tabe sig - ja så er det sjældent at de overflødige kilo med ét en dag er væk.
Ikke mange oplever at vågne en morgen og konstatere at det der var skidt i går - det er helt perfekt nu! Når man på den måde vælger at sætte sig til at "vente" på hjælp fra "tiden" - så fravælger man ansvaret for sit eget liv og overlader dette til omstændighederne eller måske endda til andre mennesker. På den måde mistes kontrol og indflydelse på det kostbareste vi ejer - vores liv!
Hvad har du valgt at gøre?